1) Der har aldrig været nogen Dannebrog uden kors.
Dannebrogen er fra en eller anden Valdemars korstog mod hedninger (ikke asatru, men andre, slaver på Rügen tror jeg, og jeg vil også huske det var Atterdag, men det ved jo I selve bedre, jeg er en svensker). Og Danmark har lige så lidt som Sverrige eller Norge nogensind været udsat før korstog. Men Sverrige gik i korstog i Finland, Danmark i Estland ("historiske Estland" thi sødre delen af det der nu heder så var den gang norre delen af Livland).
2) Man kan sige at festedatumer, navneskik, skriftsprog ikke har nogen religiøs betydning; eller så kan man indrømme at de er meget mere kristne end hedenske i Danmark. Sten, Ulf, Bjørn er ikke fornordiske navne, det er oversættelser af Petrus, Lupus og Ursus - alle tre kristne bispenavn.
Hvad så med Thorsten, Thorulf og Thorbjørn? Ja, de er todelte som fornnordiske navner. De slutter også på Sten, Ulf og Bjørn: min slutning er at de er fra tiden da fornsids-levende prøvet at demarkere sig fra kristne ved - navneskik. Fra Frankrig, meget tidligere, findes der en Romulf - d v s en Lupus der talet frankisk og alligevel vilde vise sig lojal gentemod Rom.
Ellers er fornnordiske navne ret lidt vanlige nutildags: Rolf (Hrodulf), Roar (Hrodgar), Helge, Bjoulf (Beowulf), Hugleik, Adils (Eadgils), Ottar (Ohthere) ... på konesiden er Siv, Disa, Nanna lidt vanligere. Men de fleste navne er jo kristne. Og netop i tiden hvor kristendom og den virkelige fornsid sameksisteret heroppe, var navneskik af religiøs - lojalitetsbevidst betydning.
Og Midvinterblot og Midsommar (der stadigt fejres af kristne!) er da ikke Jul og St Hans asatru højtider? Ikke. Deres datum bestemtes i følge den julianske kalender i rom langt inden kristendommen kom op til os. Påsk fejres efter et kompliceret system der tar hensyn til både græsk-hebraisk månekalender og den romerske. Heroppe som sydpå. Desuden syns det som at midvinter under somlige århundreder indtreffet på Sta Lucia.*
Så hvis feste-datum og festenavner har religiøs betydning - og hvis ikke, hvad HAR så det? - er vi i nogen religiøs mening kristne og i samme mening ikke asatru.
Skriftesproget er ikke længere runer. Runer brugtes dog af gammel vane også af kristne, mange runestener har kristne indskrifter.
På Balkan og i Indien er der sprog der er mer eller mindre ens, men skiller sig ad i valget af skriftesprog og i talernes religion: katholske kroatisk med latinsk og orthodoxe serbisk med kyrillisk alfabet, muslimske urdu med arabisk-persisk skrift og hinduiske hindi med devanagari.
I antikken var der to store sprog i Romerriget. Latin og græsk.** De skrevs på ruller af papyrus - i enkelte tilfælder pergament, som bibliotheket i Pergamon, hvorfra pergament har sit navn. De skrevs kun med de bogstæver vi nu kalder STORE. Jøder har et andet alfabet, og deres hellige Torah skrives stadig på ruller før religiøst brug. Men de kristne gik fra rulle til kodex (som bøger stadig er nu) og fra papyrus til pergament (sednere papper) og fra STORE bogstæver til dem der kaldes uncialskrift (som irsk og anglosaksisk skrift) og sednere videre til små.
Det var praktiskt før at finde tilrette i Bibeln (selv foruden sidenummer finder du hvis du setter et bånd der du skal åbne bogen) og blev sednere praktiskt før at finde tilrette i den kristne kejser Justinianus' kodex. Og derved blev retskibning mindre vilkorlig, mere lovlig. Vi fik dette system sammen med kristendommen. Sverrige fik enheden mellem gøter og svear ved samme tid som vi fik kristendommen.
3) Man kan sige at disse kulturelle ting og kontinuiteter ikke længere har nogen betydelse.
Man kan ikke sige at vi har en betydelsefuld kontinuitet ved fornsid (den kaldtes ju forn, fordi den var truet og derefter forsvandt) og dette i større grad end fra kristendommen.
4) Selvfølgeligt er det af større betydning hvis kristendommen er hvad den siger sig være, eller hvad dens fremmeste tilhængere siger at den er: nemlig sand. Faktuelt sand, om universum, om historie og om efterlivet, og moraliskt ret.
Men fra hedensk side hørte jeg flere der havde et forhold til de gamle myther som de svenske Martin Lönnebo eller K G Hammar til kristendommen end dem der havde et forhold som en katholik, orthodox, pinsevend eller højkirkelig (nylig hengangne Bertil Gärtner i Sverrige) har til kristendommen.
Jeg siger ikke at det er uheldigt. Jeg siger at det viser at de asatru selve ikke påstår at de spiller i samme liga som kristne.
Hans-Georg Lundahl
Paris XI, bibliothèque Parmentier
Påskeonsdag eller Fjerdedag Påsk
Nådens År 2010
*Er ikke fleskekød før at ære Frej? Nej, thi det spistes af kristne sydpå desførinden. Hestekød var det. Og ved den kristne tid blev hestekød nedvurderet til fattigmandsspis. I Sverrige siger man "Solvalla" (en kappeløbsbane) om heste-charkuterier.
**Runer kommer måske fra de store bogstæver i etruskiske alfabetet. Cyrilliske alfabetet skabtes af en kristen missionær på basis af græsk uncialskrift.
Dannebrogen er fra en eller anden Valdemars korstog mod hedninger (ikke asatru, men andre, slaver på Rügen tror jeg, og jeg vil også huske det var Atterdag, men det ved jo I selve bedre, jeg er en svensker). Og Danmark har lige så lidt som Sverrige eller Norge nogensind været udsat før korstog. Men Sverrige gik i korstog i Finland, Danmark i Estland ("historiske Estland" thi sødre delen af det der nu heder så var den gang norre delen af Livland).
2) Man kan sige at festedatumer, navneskik, skriftsprog ikke har nogen religiøs betydning; eller så kan man indrømme at de er meget mere kristne end hedenske i Danmark. Sten, Ulf, Bjørn er ikke fornordiske navne, det er oversættelser af Petrus, Lupus og Ursus - alle tre kristne bispenavn.
Hvad så med Thorsten, Thorulf og Thorbjørn? Ja, de er todelte som fornnordiske navner. De slutter også på Sten, Ulf og Bjørn: min slutning er at de er fra tiden da fornsids-levende prøvet at demarkere sig fra kristne ved - navneskik. Fra Frankrig, meget tidligere, findes der en Romulf - d v s en Lupus der talet frankisk og alligevel vilde vise sig lojal gentemod Rom.
Ellers er fornnordiske navne ret lidt vanlige nutildags: Rolf (Hrodulf), Roar (Hrodgar), Helge, Bjoulf (Beowulf), Hugleik, Adils (Eadgils), Ottar (Ohthere) ... på konesiden er Siv, Disa, Nanna lidt vanligere. Men de fleste navne er jo kristne. Og netop i tiden hvor kristendom og den virkelige fornsid sameksisteret heroppe, var navneskik af religiøs - lojalitetsbevidst betydning.
Og Midvinterblot og Midsommar (der stadigt fejres af kristne!) er da ikke Jul og St Hans asatru højtider? Ikke. Deres datum bestemtes i følge den julianske kalender i rom langt inden kristendommen kom op til os. Påsk fejres efter et kompliceret system der tar hensyn til både græsk-hebraisk månekalender og den romerske. Heroppe som sydpå. Desuden syns det som at midvinter under somlige århundreder indtreffet på Sta Lucia.*
Så hvis feste-datum og festenavner har religiøs betydning - og hvis ikke, hvad HAR så det? - er vi i nogen religiøs mening kristne og i samme mening ikke asatru.
Skriftesproget er ikke længere runer. Runer brugtes dog af gammel vane også af kristne, mange runestener har kristne indskrifter.
På Balkan og i Indien er der sprog der er mer eller mindre ens, men skiller sig ad i valget af skriftesprog og i talernes religion: katholske kroatisk med latinsk og orthodoxe serbisk med kyrillisk alfabet, muslimske urdu med arabisk-persisk skrift og hinduiske hindi med devanagari.
I antikken var der to store sprog i Romerriget. Latin og græsk.** De skrevs på ruller af papyrus - i enkelte tilfælder pergament, som bibliotheket i Pergamon, hvorfra pergament har sit navn. De skrevs kun med de bogstæver vi nu kalder STORE. Jøder har et andet alfabet, og deres hellige Torah skrives stadig på ruller før religiøst brug. Men de kristne gik fra rulle til kodex (som bøger stadig er nu) og fra papyrus til pergament (sednere papper) og fra STORE bogstæver til dem der kaldes uncialskrift (som irsk og anglosaksisk skrift) og sednere videre til små.
Det var praktiskt før at finde tilrette i Bibeln (selv foruden sidenummer finder du hvis du setter et bånd der du skal åbne bogen) og blev sednere praktiskt før at finde tilrette i den kristne kejser Justinianus' kodex. Og derved blev retskibning mindre vilkorlig, mere lovlig. Vi fik dette system sammen med kristendommen. Sverrige fik enheden mellem gøter og svear ved samme tid som vi fik kristendommen.
3) Man kan sige at disse kulturelle ting og kontinuiteter ikke længere har nogen betydelse.
Man kan ikke sige at vi har en betydelsefuld kontinuitet ved fornsid (den kaldtes ju forn, fordi den var truet og derefter forsvandt) og dette i større grad end fra kristendommen.
4) Selvfølgeligt er det af større betydning hvis kristendommen er hvad den siger sig være, eller hvad dens fremmeste tilhængere siger at den er: nemlig sand. Faktuelt sand, om universum, om historie og om efterlivet, og moraliskt ret.
Men fra hedensk side hørte jeg flere der havde et forhold til de gamle myther som de svenske Martin Lönnebo eller K G Hammar til kristendommen end dem der havde et forhold som en katholik, orthodox, pinsevend eller højkirkelig (nylig hengangne Bertil Gärtner i Sverrige) har til kristendommen.
Jeg siger ikke at det er uheldigt. Jeg siger at det viser at de asatru selve ikke påstår at de spiller i samme liga som kristne.
Hans-Georg Lundahl
Paris XI, bibliothèque Parmentier
Påskeonsdag eller Fjerdedag Påsk
Nådens År 2010
*Er ikke fleskekød før at ære Frej? Nej, thi det spistes af kristne sydpå desførinden. Hestekød var det. Og ved den kristne tid blev hestekød nedvurderet til fattigmandsspis. I Sverrige siger man "Solvalla" (en kappeløbsbane) om heste-charkuterier.
**Runer kommer måske fra de store bogstæver i etruskiske alfabetet. Cyrilliske alfabetet skabtes af en kristen missionær på basis af græsk uncialskrift.
