Mon sådan: når hr. prof. Morten Digdeep og hr. prof. Preben Grabflach har fundet to stenøxer og tre kranier i en formation sandsten der kan græves ud fra en grotte af lidt hårdere sandsten og en nål af ben og en køkkenmødding, og spor af ild med flere lager aske, og i venten på at laboratoriet skal analysere hvor gamle kranierne er, lægger de sig ned og sover og får i drømmen en vision af tre stenaldersmænd der synger:
Vi er endnu ikke dansker lig'som I er,
Vores sprog det kan I derfør ej forstå,
Så vi synger hvad man oversat før jer der,
Thi ellers vilde dette als ej gå.
Vi har endnu ikke læret os at smide
Jern og kul tilsammen før at gøre stål:
Når vi syr er vores klæder ej af stoffer
Uden skind - og udaf ben er vores nål.
Når vi fryser håber vi at se en grotte
Og at brændetræ vi finder hvor vi går.
Når vi hungrer slår vi økser i en rotte
Eller plukker så lidt brombær i et snår.
Vores økser har vi hugget førr'n vi hugger,
Ja ofte har vi hugget i en sten
Indtil den blir en økse og selv hugger
Fra træerne en pinde eller gren ...
(Fade out, herrer professorer vågner) ...
Det er ting der kan verifieres fra selve fundet: for eksempel har nogen vist hvordan man hugger ud en økse fra flintsten med en anden sten. Og nogen har haft evner at gøre en nål af ben. Og nogen har gjort op ild hvor førrige ild gjordes, og nogen har fundet - (ber om undskyld før rotten, den var der før rimet, snarere bjørn eller ren) - en grotte at gøre dette i. Dateringen (som sangen ikke gik ind på, tage gerne "Chant des résistants" til melodi eller tilnærmelsesvis, det er en russik folkesang) er noget mindre sikker, men hvis den er god - eller tilnærmelsevis god ved at fjerme di mennesker fra de sidleste to årtusinder - kan vi godt vide at de ikke talte dansk heller. Men at de aldrig bland dem selve eller i sine førfædres led haft nogen der kendte til akkerbrug, det kan ikke verfieres derfra. Og at fjerme deres levetid fra den bibliske kronologi ved datering er noget der førudsætter hvad der skal bevises, at jorden vilde være altfør gammel før at de tider når kul-14-halten endnu var lav sku' være relevante før den lave kul-14-halt i kranierne.
Hans-Georg Lundahl
Bibl. Europe, Paris
6-IV-2011
Vores sprog det kan I derfør ej forstå,
Så vi synger hvad man oversat før jer der,
Thi ellers vilde dette als ej gå.
Vi har endnu ikke læret os at smide
Jern og kul tilsammen før at gøre stål:
Når vi syr er vores klæder ej af stoffer
Uden skind - og udaf ben er vores nål.
Når vi fryser håber vi at se en grotte
Og at brændetræ vi finder hvor vi går.
Når vi hungrer slår vi økser i en rotte
Eller plukker så lidt brombær i et snår.
Vores økser har vi hugget førr'n vi hugger,
Ja ofte har vi hugget i en sten
Indtil den blir en økse og selv hugger
Fra træerne en pinde eller gren ...
(Fade out, herrer professorer vågner) ...
Det er ting der kan verifieres fra selve fundet: for eksempel har nogen vist hvordan man hugger ud en økse fra flintsten med en anden sten. Og nogen har haft evner at gøre en nål af ben. Og nogen har gjort op ild hvor førrige ild gjordes, og nogen har fundet - (ber om undskyld før rotten, den var der før rimet, snarere bjørn eller ren) - en grotte at gøre dette i. Dateringen (som sangen ikke gik ind på, tage gerne "Chant des résistants" til melodi eller tilnærmelsesvis, det er en russik folkesang) er noget mindre sikker, men hvis den er god - eller tilnærmelsevis god ved at fjerme di mennesker fra de sidleste to årtusinder - kan vi godt vide at de ikke talte dansk heller. Men at de aldrig bland dem selve eller i sine førfædres led haft nogen der kendte til akkerbrug, det kan ikke verfieres derfra. Og at fjerme deres levetid fra den bibliske kronologi ved datering er noget der førudsætter hvad der skal bevises, at jorden vilde være altfør gammel før at de tider når kul-14-halten endnu var lav sku' være relevante før den lave kul-14-halt i kranierne.
Hans-Georg Lundahl
Bibl. Europe, Paris
6-IV-2011
