Nej, sådan gør man ikke. Sådan unnerviser man ikke hvere sej filosofi eller filosofernes historie!
Hva eksakt er nu fejlet? Ikke romanformen, jeg synes ret godt om CSL's The Pilgrim's Regress, og Boethius skrev jo osså Filosofiens trøst. Nej, men dette:
Universet er en kanin der tar
miljarder af år at komme ut fra tryllekarlens hatt. Jaha ... med andre ord, konventjonell fortidsvitenskap tas før given som ubetvistlige fakta.
Og:
De grekiske filosoferne syntes man ikke skulle tro på myter. Med andre ord : mytologien er ældre end filosofien, og hele den grekiske filosofien var emot mytologien som helhet.
Det er ikke bare detaljer. Det er grove misbruke mot sannheten.
Hva er nu vitenskap? Vi kan va enige om at det er ubevivelt vitenskap at vand koker ved 100° C. Man kunne kalle det noget andet, for eksempel 212° F eller 80 Ré. Siffren og skalen er hver for sej konventjonelle, og ger kun tilsammen et bestemt innhold. Og det er ikke uten variatjoner - på Titicaca koker vand ved 90° C, og det tar en halv time at koke potatis. I en trykkoker koker vand ved 120° C og det går kvikt at koke potatis.
Vi kan vare enige om at potatisens koketid og vannets kokepunkt hør ihop og at denne forbindelse er vitenskapligt studerbar.
Vi kan osså va enige om at miljarder år ikke er vitenskapligt studerbare direkt. Hvis de er studerbare, er det indirekt.
Og vi kan vare enige om at materialisme og substansdualisme hør til filosofien bak to sæt at se universets upkomst. En kreatjonist er alltid substansdualist, og en materialist tror alltid på årmiljarder. Dermed er det uriktigt at sætte desse innenfør en disciplin der neutralt skal redegøre før materialisme og substansdualisme.
Sedan var det den historiske detaljen at grekiske filosofer vist ikke alle polemiserede mot myterne og de der gjorde det gjorde det fra forskellige synspunkter. Dit eksempel med personlige krafter bak naturfenomene er definitivt ikke nogetalle greker ville ha polemiseret mot. Platos (indirekte) lærjunge Plotinus ville sikkert ikke ha haft problem med at "en gud" (som profanum vulgus uttrykte det) eller "en demon" (som kristne og han selv uttrykte det stod bak åske. Tjekk gjerne St. Thomas referat af filosoferne:
Respondeo dicendum quod circa istam quaestionem apud philosophos fuit diversa opinio. Anaxagoras enim, ut Augustinus refert Lib. XVIII de Civ. Dei, factus est reus apud Athenienses, quia dixit solem esse lapidem ardentem, negans utique ipsum esse Deum, vel aliquid animatum. Platonici vero posuerunt corpora caelestia animata. Similiter etiam apud doctores fidei, fuit circa hoc diversa opinio. Origenes enim posuit corpora caelestia animata. Hieronymus etiam idem sentire videtur, exponens illud Eccle. I, lustrans universa, per circuitum pergit spiritus. Basilius vero et Damascenus asserunt corpora caelestia non esse animata. Augustinus vero sub dubio dereliquit, in neutram partem declinans, ut patet in II supra Gen. ad Litt.; et in Enchirid., ubi etiam dicit quod, si sunt animata caelestia corpora, pertinent ad societatem Angelorum eorum animae.
Ia pars, Q LXX, A 3 - Vicifons
https://la.wikisource.org/wiki/Summa_Theologiae/Prima_pars/Quaestio_LXX
Jeg svarer at man må sige at kring denne spørgsmål var det ulike meninger hos filosoferne. Thi Anaxagoras, som Augustinus anfør i bok XVIII i Gudsstaten, blev reknet som forbryter bland athenerne, da han sagte at solen er en brinnende sten, helt næktende at den på noget vis var nogen gud eller noget besjælet. Men platonikerne poneret at himlakropperne er besjælete. Og liknende bland trons lærere*, var derom ulike meninger. Thi Origenes poneret at himlakropperne er besjælete. Hieronymus synes osså mene detsamme, når han utlægger (mer sammenhang:)
"solen går opp og ned, vender tilbake til sin plats, går opp igen, gør sin runde sørøver, vender igen norrut, ånden går frem og inspekterer alle platser runtomkring, och vender tilbake til sine runder." (Predikeren, 1:5-6) Men Basilius og Damascenus siger at himlakroppene ikke er besjælete. Augustinus lemner i tvil, uten at nærme sig endere siden, som vises af II bok Om Genesis etter Bokstaven och i Enchiridion; hvar han osså sir at,
hvis himlakroppenerne er besjælete, tilhører deres sjæler englernes selskap.
M a o - Platonikerne ville ikke vare enige med dit eksempel.
Og at alle Homeriske myther var my ældre enn denne filosofi er heller ikke klart. Du synes ha svalgt positivisternes omdøme : mytiske stadiet følges af metafysiske stadiet som følges af positive vitenskapens stadium. Men dette er ubekjent, det er et a priori. Ifølge kirkefadern St. Hippolytus kom den Homeriske filosofien etter alle førsokratiker, som siste idéen. Det må vare sant, det må vare tvilaktigt, de er i hvert tilfælle ikke utbilaktigt fejl. At afgudsbilleder fans i Mykene, innen alle disse, viser ikke at mytologisk virklighetssyn hørde til. Vi vit ikke Potei Daons Sitz im Leben bland mykenerne.
Hans Georg Lundahl
Paris
Første Adventssøndag
28.XI.2021
* Han afser kirkefædrene.
