Wednesday, January 22, 2014

Før at svare Björn Lindahl

Han stilte et rhetorisk spørgsmål:*

- Blir man for eksempel født i Washington av norske foreldre og flytter til Norge så regnes man som etnisk norsk. Men hvor mange generasjoner skal det gå før en person med pakistanske besteforeldre eller oldeforeldre skal regnes som norsk? 3,4, 5 generasjoner? Eller kan de aldri bli etnisk norske? spør han.


Forældrene er to. Hvis begge to er af samme nation, regnes barnet som etnisk nationel af den nationa.

Besteforældrene er fire. Hvis alle fire af dem er af samme nation er det også rimeligt at deres barnbarn regnes som etnisk x, hvad det no end er før nation.

Oldeforældrene er åtte. Hvis alle åtte af dem er af samme nation ...

Jeg tror min standspunct er rimeligt klar. Der er ingen grund til at en Pakistanier, selv om han er norsk statsborger, skal regnes som etnisk norsk, hvis han har to pakistanske forældre, fire pakistanske besteforældre, åtte pakistanske oldeforældre o s v. - Specielt hvis han stadig er Muslim og stadig snakker Urdu.

I tilfældet at beste- eller oldeforældrene er af blandet herkomst, da blir det intressant at spørge hvilken etnicitet af dem deres afkomme tilhør. Jeg har en far och en bestefar og en bestemor fra Norge og har før mig at oldeforældrene på hendes side er fra Danmark rentaf. Jeg har en mor og en mormor fra Stockholmstrakta. Morfars forældre og hans barndom er malmøitiske. Mormors forældre var fra Vestergøtland inden de kom til Stockholm. Jeg ser mig som etnisk blandet, som qvartsskåning og som svensk. Thi svenske er mit modersmål. Selv hvis jeg no også er halfnorsk.

Hvis jeg gifter mig med en fransyske i Frankrig (jeg er catholik) er hon stadig etnisk fransk og jeg stadig etnisk svensk. Vi er af "samme folk" i den mån vi både er catholiker i så tilfælde, men ikke i etnisk mening. Vores barn blir i så tilfælde etnisk blandete - men predominant i function af det sprog de taler. Hvis jeg gifter mig med ens svenske (selvfølgelig catholik) eller en amerikanske (samme observation) er tingene lidt anderledes.

Lindahls spørgsmål er no tvetydligt. Fem generationer efter at pakistanske forfædre kommit till Norge, er man pakistansk eller norsk? Lad os regne. En generation tilbake = to forældre. To generationer tilbake = fire, tre generationer tilbake = åtte, fire generationer tilbake = sexten, fem generationer tilbake = to og tredive førfædre. Hvis det er to og tredive pakistanier der kommit til Norge er vel deres afkomme stadig pakistanier, undtagen han har brudt bandene mede deres kultur. Hvis af de to og tredive to er pakistaniere og de andre tredive norske, er han vel norsk i etnisk mening.

Marie Antoinette var selvfølgelig østerrikisk og ikke prøjsisk eller skotsk - selv om hun har en Brandenburg bland førfædrene i en af førgreningene. Og en Stuart i en anden af dem. No er aristokraternes etnicitet lidt speciel, de er ofte mer internationalistiske end andre samfundsklasser. Da blir det gerne så at man hellre ser sig som det hvor man er født end som "håbløst" oudredbart blandet.

Lindahl er muligtvis modstander til etnicitet som relevant kriterium i verlden. Det er i så tilfælde hans problem. Men at sige "det kan ikke vare relevant fordi det ikke er målbart" er noget andet, det er en absurditet udkastet i agt og mening at fremstille hans modstanderes synspunct som absurd nær den no ikke er det. Det er desinformation ved dårlig rhetorik.

Hans-Georg Lundahl
BU Nanterre / Paris X
St Vincent fra Valencia
Diakon og Martyr
22-I-2014

* Nettavisen.no : - «Etnisk norsk» er rasistisk
Elin Reitan
http://www.na24.no/article3742995.ece


Fra commentarerne:

Hvor mange svenske fanatikere med rasisme på hjernen går det egentlig på dusinet? Er det ikke Lindgren så er det lakrisfigurer eller nordmenn eller Gud vet hva...Mon tro om denne svenskesyken er smittsom.

No comments: