Saturday, November 8, 2008
pattedyrenes kromosomer
1 det der ser ud som en fusion (at to kromosomer blir én) kan meget vel vaere en tilsvarighed der skaberen har gjort - ikke foerst og fraemmest for at gi indtrykket af fusion, uden for artistisk oekonomie (hvis skaberen vil at aben skal ligne mennesken, gir han aben kromosomer der ligner menneskets kromosomer)
2 naar et individ foeds med tre kromosomer i et par er det ofte skadeligt for ham : i hvert tilfaelde ser vi ikke at det nogensinde paa sigt leder til grupper med fire kromosomer i et par, end mindre at de fire kromosomer blir to par
3 planter og amfibier kan ha varianter med fire eller aatte kromosomer i hvert par, saakaldt tetraploidie eller oktoploidie, ligesaa - og det har de faelles med fisk, fugl, firben og insekter - triploide eksemplar, enten ufruktsamme eller selvbefruktende:
a) det forekommer slet ikke hos pattedyr
b) naar saadan polyploidie forenkles til diploidi (kromosomer i par) gaar det ikke saadan til at kromosomerne omfordeles i doppelt saa mange par, uden at de halveres til halve antallet kromosomer
4) At en kromosom blir to (fission) er svaert at forklare, fordi hvor kommer saa den ny centromer fra? Centromeren er den del af kromosomen hvor de to i et par haenger sammen. Hoensefugl har smaakromosomer uden centromerer ved siden af de store kromosomer, ikke saa pattedyr. At to kromosmer blir en (fusion) er lettere, men ogsaa i dét tilfaelde er der saa i den umiddelbare afkomme en ubalance mellem to kromosomer fra den ene foraelder og en sammansat fra den anden foraelder - omvendt det andre tilfaelde (fission), hvor samme ubalance opstaar paa den anden vej. Men hvis det saa end er muligt: hvordan sker der saa at pattedyrene har saa mange forskellige antal kromosomer (altid i par, undtagen naar en individ faar tre i et par)? Har det foerste pattedyr haft lige saa mange kromosomer som det pattedyr der har flest? Hvor mange gange skal daa to kromosomer ha blevet én paa vejen?
Og hvorfor er de former af pattedyr der synes naermest de som oprindelig antagne ikke dem der har flest kromosomer, hvis det nu er saadan?
Hans Lundahl
oprindelig blogget paa blackmarket,
opdateret idag, 11 sept 2007,
St Johannes Daaberens Halshugning
ifoelge den gamle kalender
Om Vatikanets Holdning
Envoyé : 07/12/2006 14:42
(vedr. en amerikansk presidentkandidat)
Tirsdag, 27 Apr 2004
Tirsdag, 27 Apr 2004
Message from yahoo.com.
Unable to deliver message
to the following address(es).
2 At afsløre en hjemlig synder (som Judas Ischariot var ved den siste Måltid) gennem at nægte ham kommunion for den hjemlige synd er ét misbrug af sakramentet, ikke at nægte en offentlig synder kommunionen er et andet.
3 At excommunicere en offentlig synder som allerede i forvejen har politisk magt er kristeligt, thi "Cæsar er ikke over Kirken uden i Kirken" som der sagdes når St Ambrosius excommunicerede Kejser Theodosius den Store en gang når han hafde været grusom mod fjender. Kejseren ødmygede sig også overfor helgenet og gjorde offentlig bod før sin synde, hvarpå han blev afløst. En presidentkandidat har i øvrigt endnu ikke nogen politisk magt.
4 Abort må ikke være omnævnet i Skriften, men den er omnævnet i traditionen: i Didache regnes abort mellem mord og sodomie som ting der før til fordømmelse.
Hans Georg Lundahl
Christiania
Der ær en smuk velsignelse på dette lille sted,
Hvor mennesket sin bolig har og fuglen har sin red;
Der er en smuk velsignelse, langt større end du troer,
Hvor Tro og Håb og Kærlighed og Gæstefrihed boer.
Hvor mennesket sin bolig har og fuglen har sin red;
Der er en smuk velsignelse, langt større end du troer,
Hvor Tro og Håb og Kærlighed og Gæstefrihed boer.
Reformationsjubilæum i Viborg
I går, tordag 3/6*, var det 475 år siden Viborgs domkirke modtog den lutheriske reformation. Det fejredes i Viborg af børn der holdt et optog der skulle forestille den kamp der formodentlig var den gang, i hvilke katholikkerne besejredes. Og - sandsynligtvis bevidst, i hvert fald tilminstende ubevist - af nogen slags antikristlig, måske satanistisk aktivist der stjal et lig i kiste fra et kapel og tændte fyr derpå. Eller så var det måske ren hævn, uden religiøs betydning. Undtagen betydningen at 475 år efter at man skændte en katholsk kirke skænder man lig: samme datum, samme by. At rasere grænser er nemt. At bygge dem op i gen er sværere.
*2004
*2004
Et kryds der gør forskel
En kristdemokrat gjorde lige i valgfolder udtalelsen at krydset på valgseddelen er et kryds der gør forskel. Det er nu muligt at det er sådan. Krydset på en valgseddel kan gøre forskel på en kandidat eller en anden. I hvert tilfælde hvis den der setter krydset har stemmeret - og hvis ikke andres kryds på andre valgsedler samlet veger tyngre.
Et kryds er et kors. Det er samme latinske crux der har kommet ind i de skandinaviske sprog to veje. Og der var en gang et kryds vor det der afstemtes virkelig gjorde forskel: krydset på en pæle på Golgatha. Den der hang på det stemte for vores frelse. Og hans stemme vurderedes meget højt: det var Guds egen stemme. Guds eget Ord.
Han har faktiskt givet sine trogne en vis andel i den stemmeret: suffragiet (stemmeretten) for de afsomnedes sjeler. På jorden kan en katholik i Nådens tilstand stemme for at en sjel i skærsilden skal komme tidligere til himmelen end ellers. F.eks. ved aflad. Afladen vindes ved en god gerning der i almindelighed omfatter noget slags kors at bære - korsridderens, korsvejens eller korset på en Rosenkrans.
Kirken forføjer over et overskud på gode gerninger af Kristus og af de hellige mænd og kvinder, drengebørn og jomfruer der er gået foran til himmelen. Og bestemmer hvad for slags god gerning udover de allereden af Gud selv instiftede (Messeofret) der gir en stemme for en afsovnets sjel.
Afladen er dermed et kryds der gør forskel. Et kryds der togs fra os Skandinavere ved reformationen. Men også det kryds der er forbilleden for det kryds vi bruger eller snarere misbruger eller ikke bruger til disse parlamenter. Og årsagen til at man stemmer med et kryds er såmænd det store crux ved hvilket Gud stemte infor Gud at mennesket ikke lengre skal ha valgt Satan til sin konge, som Adam narredes til i Eden.
Et kryds er et kors. Det er samme latinske crux der har kommet ind i de skandinaviske sprog to veje. Og der var en gang et kryds vor det der afstemtes virkelig gjorde forskel: krydset på en pæle på Golgatha. Den der hang på det stemte for vores frelse. Og hans stemme vurderedes meget højt: det var Guds egen stemme. Guds eget Ord.
Han har faktiskt givet sine trogne en vis andel i den stemmeret: suffragiet (stemmeretten) for de afsomnedes sjeler. På jorden kan en katholik i Nådens tilstand stemme for at en sjel i skærsilden skal komme tidligere til himmelen end ellers. F.eks. ved aflad. Afladen vindes ved en god gerning der i almindelighed omfatter noget slags kors at bære - korsridderens, korsvejens eller korset på en Rosenkrans.
Kirken forføjer over et overskud på gode gerninger af Kristus og af de hellige mænd og kvinder, drengebørn og jomfruer der er gået foran til himmelen. Og bestemmer hvad for slags god gerning udover de allereden af Gud selv instiftede (Messeofret) der gir en stemme for en afsovnets sjel.
Afladen er dermed et kryds der gør forskel. Et kryds der togs fra os Skandinavere ved reformationen. Men også det kryds der er forbilleden for det kryds vi bruger eller snarere misbruger eller ikke bruger til disse parlamenter. Og årsagen til at man stemmer med et kryds er såmænd det store crux ved hvilket Gud stemte infor Gud at mennesket ikke lengre skal ha valgt Satan til sin konge, som Adam narredes til i Eden.
PS: græskorthodoxe (som jeg undertiden er blevet) troer ikke lige på skærsilden, men benægter heller ikke denne stemmeret, dette suffragium for de afsomnede.
BEVAR CHRISTIANIA
2 April 2004
Førrige fredag var der en demonstration på Christianshavn i dette formål, ligeså idag. Den gang var det en del "typiske Christianiter" men også pæne folk i pæne klær, lidt ældre, der demonstrerede i dette formål. Idag var det en meget mindre demonstration, men også meget mere værd at tage på alvor. Det var forældre med småbørn i børnevågn og små piger - somlige ridende på Shetlandsponyer, nogle andre i vågn dragen efter en pony - der udgjorde demonstrationen. Jeg vil ikke fortige at den afsluttedes med en stor mandskabsvågn fuld med politibetjenter. Måske var de bange for at de små piger ellers vilde lave ballade? Ikke sandsynligt. Eller fordi de troede at andre vilde lave ballade med pigerne? Ikke troværdigt kl 16 en eftermiddag i København. Eller fordi de regnet med noget andet og gerne vilde ha et mandskab at sætte ind - og Christianitterne snød dem gennem at la' pigerne demonstrere idag? Troligvis. Hvorfor så pigerne - ganske normale piger med ganske normale interesser, som ridning på ponyer - deltog i demonstrationen vil jeg komme tilbage til.
Før omtr 30 år siden blev et tomt fhnv militærandlæg okkuperet af de første Christianiter. De lavede så en direktedemokratie med venstreforbilleder, de fik problemer med narko og smid den tyngre narko ud men bevarede Hasch - netop som i Amsterdam - og det er den ene grund til at politiet nu griber ind. Men den anden grund, den som regeringen Fogh Rasmussen står bag, er at privatisere Christiania, at opløse kollektivet. Er dette nu retfærdig? Jeg henviser til den katholske tenker St Thomas ab Aquino og hans artikel om støld og rån som også berør spørsmålet om egendom:
http://www.newadvent.org/summa/306600.htm
Brugt linken og læst alt? Godt. Hvorfor i retfærdighedens navn skal Christiania så privatiseres? Fordi et menneske har ret at forhverve og besitte retteligt forhvervet privategendom? Ja, men det har ju også juridiske og moraliske personer, som f ex det Christianske kollektiv! Eller fordi dét oprindelig fik det territorium gennem at ta hvad der ikke var deres eget? Ja, det var ju militærets (også et stort kollektiv) og statens. Men det ær ikke militæret eller staten der skal få Christiania igen i følge Fogh Rasmussen, uden enkelte egendommer! Og en sådan findes allereden: Fristaten Christiania. Er dén privat, spørger nogen? Jo, så længe den ikke ær anerkendt som stat eller som organ til en stat ær Fristaten Christiania netop en privat organisation. Eller fordi enkelte føler et mere konkret ansvar for en egendom, en arbejdsopgave end et kollektiv? Christianiterne har løst problemet med arbejdsfordeling. Jeg har sedt - på morgen før en uge siden - en christianit gå ud med kost og en besøger - hjemløs som i realiteten også jeg selv ønske ham en god arbejdsdag. Nej, Christiania ær ikke et exempel på dårligt organisered fælles egendom, fælles ansvar hvor enhver prøver at snyde de andre på sit arbejd, ikke nu i hvert fald. Christiania ær organiseret som en bastion - som det også ær.
Nej, Fogh Rasmussen ær ved at åbne et fristed fra kapitalistisk konkurrence før de riges miljoner og tvanget at sælge til høgstbydende hvis man ikke kan betale sin gæld til banken. Og at lukke et fristed for de hjemløse, som i hvert tilfælde før på tiden har kunnet sætte op et tælt og registrere sig som Christianiter. Et fristed for originaler og kunstnere. Et sted hvor børn kunde vokse op uden at lære den kedelige lektie at penge ær alt i samfundet og kærlighed og samhold kun en privat følelse. Og det ær også grunden til at idag børn demonstrerede for at Christiania skulde bevares. De har haft det godt. De har lært sig at tage andsvar ikke for sig selve allene, uden også for de andres fælles gode. De ved godt at hasch og endogså øl ikke endnu ær for dem uden for ældre folk, for voxne - ligesom sex. De har, måske bedere end mange andre lært sig at sådanne grænser findes for børn. Christiania har varet som en landsby mit i byen. Og dét ær hvad Christianitter vil bevare fremover, hvis Gud ær med dem. Og dét ær hvad Fogh Rasmussen vilde ødelægge, hvis der kom dit en jeunesse d'oré nær én eller anden milljonær byder et høgt pris på fast egendom derude og gav sine teenagere tilstrækkeligt med tusindkronerssedler for at få selv den mest Christiania-sindede pusher at glemme ansvaret for det sted han varet på men ikke længre ær tryg på(det kan selvfølgelig ske selv uden pushere tilbage på Pusher Street) for en stor og kortsigtig fortjeneste.
Hans Georg Lundahl
15 April 2004
I denne dags Urban læser jeg forsvarsminister Svend Aage Jensbys (V) kommentar til fondsmodelet. Dette model er et forslag om at Christiania fremdeles skal eges af en fond, der skal ansvare juridiskt og økonomiskt overfor myndighederne i Kongeriget Danmark og representere christianitterne.
"Regeringen er særdeles skeptisk i forhold til en fondsmodel i den form, som Christiania har foreslået, idet denne model efter regeringens opfattelse ikke giver den fornødne sikkerhed for faktiske ændringer, men snarere indebærer risiko for en fastlåsning af status quo," skriver forsvarsministeren.
Man plejer at sige at borgerligheden er konservativ, de fattige radikale, at borgerligheden vil bevare status quo og de fattige forandre. Det passede måske nord om Alperne og Pyrenæerne mellem 1830 og 1980. Nu borde det ha blivit åbenlyst at det atter en gang er tvertom: de fattige er konservative, de besutne revolutionære.
Rent faktisk vilde Jensbys motivering ha passet godt ind på kommunistpartiets tilsvarende motiveringer at for exempel konfiskere landtbrugsgods i nuvarende Estland, Lettland og Litauen. Den gang vilde kommunisterne ikke lade vær' at ved direkte konfiskation og udpresning gøre slut på de private egerforhold bland bønderne, for at frampresse forandringer, der officielt sku' være til gagn for de fattige men i realiteten indebar at partifunktionærer kunde bestemme til sit eget gagn. Den her gang er det borgerlige der vil gøre slut på de kollektive rettigheder og selvforvaltningen i Christiania. Fælles er hadet mod status quo, viljen at frempresse forandringer, manglen på respekt for de hidtilsvarende egendommere.
Hans Georg Lundahl
Tillægg 2006:
http://www.christiania.org/~befri/
Christiania
Førrige fredag var der en demonstration på Christianshavn i dette formål, ligeså idag. Den gang var det en del "typiske Christianiter" men også pæne folk i pæne klær, lidt ældre, der demonstrerede i dette formål. Idag var det en meget mindre demonstration, men også meget mere værd at tage på alvor. Det var forældre med småbørn i børnevågn og små piger - somlige ridende på Shetlandsponyer, nogle andre i vågn dragen efter en pony - der udgjorde demonstrationen. Jeg vil ikke fortige at den afsluttedes med en stor mandskabsvågn fuld med politibetjenter. Måske var de bange for at de små piger ellers vilde lave ballade? Ikke sandsynligt. Eller fordi de troede at andre vilde lave ballade med pigerne? Ikke troværdigt kl 16 en eftermiddag i København. Eller fordi de regnet med noget andet og gerne vilde ha et mandskab at sætte ind - og Christianitterne snød dem gennem at la' pigerne demonstrere idag? Troligvis. Hvorfor så pigerne - ganske normale piger med ganske normale interesser, som ridning på ponyer - deltog i demonstrationen vil jeg komme tilbage til.
Før omtr 30 år siden blev et tomt fhnv militærandlæg okkuperet af de første Christianiter. De lavede så en direktedemokratie med venstreforbilleder, de fik problemer med narko og smid den tyngre narko ud men bevarede Hasch - netop som i Amsterdam - og det er den ene grund til at politiet nu griber ind. Men den anden grund, den som regeringen Fogh Rasmussen står bag, er at privatisere Christiania, at opløse kollektivet. Er dette nu retfærdig? Jeg henviser til den katholske tenker St Thomas ab Aquino og hans artikel om støld og rån som også berør spørsmålet om egendom:
http://www.newadvent.org/summa/306600.htm
Brugt linken og læst alt? Godt. Hvorfor i retfærdighedens navn skal Christiania så privatiseres? Fordi et menneske har ret at forhverve og besitte retteligt forhvervet privategendom? Ja, men det har ju også juridiske og moraliske personer, som f ex det Christianske kollektiv! Eller fordi dét oprindelig fik det territorium gennem at ta hvad der ikke var deres eget? Ja, det var ju militærets (også et stort kollektiv) og statens. Men det ær ikke militæret eller staten der skal få Christiania igen i følge Fogh Rasmussen, uden enkelte egendommer! Og en sådan findes allereden: Fristaten Christiania. Er dén privat, spørger nogen? Jo, så længe den ikke ær anerkendt som stat eller som organ til en stat ær Fristaten Christiania netop en privat organisation. Eller fordi enkelte føler et mere konkret ansvar for en egendom, en arbejdsopgave end et kollektiv? Christianiterne har løst problemet med arbejdsfordeling. Jeg har sedt - på morgen før en uge siden - en christianit gå ud med kost og en besøger - hjemløs som i realiteten også jeg selv ønske ham en god arbejdsdag. Nej, Christiania ær ikke et exempel på dårligt organisered fælles egendom, fælles ansvar hvor enhver prøver at snyde de andre på sit arbejd, ikke nu i hvert fald. Christiania ær organiseret som en bastion - som det også ær.
Nej, Fogh Rasmussen ær ved at åbne et fristed fra kapitalistisk konkurrence før de riges miljoner og tvanget at sælge til høgstbydende hvis man ikke kan betale sin gæld til banken. Og at lukke et fristed for de hjemløse, som i hvert tilfælde før på tiden har kunnet sætte op et tælt og registrere sig som Christianiter. Et fristed for originaler og kunstnere. Et sted hvor børn kunde vokse op uden at lære den kedelige lektie at penge ær alt i samfundet og kærlighed og samhold kun en privat følelse. Og det ær også grunden til at idag børn demonstrerede for at Christiania skulde bevares. De har haft det godt. De har lært sig at tage andsvar ikke for sig selve allene, uden også for de andres fælles gode. De ved godt at hasch og endogså øl ikke endnu ær for dem uden for ældre folk, for voxne - ligesom sex. De har, måske bedere end mange andre lært sig at sådanne grænser findes for børn. Christiania har varet som en landsby mit i byen. Og dét ær hvad Christianitter vil bevare fremover, hvis Gud ær med dem. Og dét ær hvad Fogh Rasmussen vilde ødelægge, hvis der kom dit en jeunesse d'oré nær én eller anden milljonær byder et høgt pris på fast egendom derude og gav sine teenagere tilstrækkeligt med tusindkronerssedler for at få selv den mest Christiania-sindede pusher at glemme ansvaret for det sted han varet på men ikke længre ær tryg på(det kan selvfølgelig ske selv uden pushere tilbage på Pusher Street) for en stor og kortsigtig fortjeneste.
Hans Georg Lundahl
15 April 2004
I denne dags Urban læser jeg forsvarsminister Svend Aage Jensbys (V) kommentar til fondsmodelet. Dette model er et forslag om at Christiania fremdeles skal eges af en fond, der skal ansvare juridiskt og økonomiskt overfor myndighederne i Kongeriget Danmark og representere christianitterne.
"Regeringen er særdeles skeptisk i forhold til en fondsmodel i den form, som Christiania har foreslået, idet denne model efter regeringens opfattelse ikke giver den fornødne sikkerhed for faktiske ændringer, men snarere indebærer risiko for en fastlåsning af status quo," skriver forsvarsministeren.
Man plejer at sige at borgerligheden er konservativ, de fattige radikale, at borgerligheden vil bevare status quo og de fattige forandre. Det passede måske nord om Alperne og Pyrenæerne mellem 1830 og 1980. Nu borde det ha blivit åbenlyst at det atter en gang er tvertom: de fattige er konservative, de besutne revolutionære.
Rent faktisk vilde Jensbys motivering ha passet godt ind på kommunistpartiets tilsvarende motiveringer at for exempel konfiskere landtbrugsgods i nuvarende Estland, Lettland og Litauen. Den gang vilde kommunisterne ikke lade vær' at ved direkte konfiskation og udpresning gøre slut på de private egerforhold bland bønderne, for at frampresse forandringer, der officielt sku' være til gagn for de fattige men i realiteten indebar at partifunktionærer kunde bestemme til sit eget gagn. Den her gang er det borgerlige der vil gøre slut på de kollektive rettigheder og selvforvaltningen i Christiania. Fælles er hadet mod status quo, viljen at frempresse forandringer, manglen på respekt for de hidtilsvarende egendommere.
Hans Georg Lundahl
Tillægg 2006:
http://www.christiania.org/~befri/
Christiania
Subscribe to:
Posts (Atom)
